Frederiksborg Slot

Frederiksborg Slot er et dansk slot beliggende i Hillerød.

Slottets første del blev bygget i 1560 af Kong Frederik 2., der ved mageskifte havde overtaget herregården Hillerødsholm. Hans søn, Christian 4., rev dog det meste af faderens slot ned og byggede et nyt slot i perioden 1600-1620. Det er opført i hollandsk renæssancestil.

De ældste kilder til Hillerødsholms eksistens dateres til 1275. I det 16. år­hun­dre­de tilhørte det slægten Gøye. Birgitte Gøye og Herluf Trolle var ejere af gården og under mageskiftet med Kong Frederik 2. modtog de i stedet klosteret Skov­klo­ster (som de omdøbte til Herlufsholm) på Sydsjælland.

Frederik 2. lod flere mindre lysthuse opføre i området omkring slottet. I 1580-1581 opførtes Badstuen, som stadig ligger i naturområdet omkring slottet og som den dag i dag benyttes af hoffet.

Den 17. december 1859 hærgedes slottet af en ødelæggende brand. Slottet blev genopført ved arkitekt Fer­di­nand Meldahl i årene 1860-84 med økonomisk støtte fra brygger J. C. Jacobsen og senere Carlsbergfondet.

Slotskirkens interiør blev dog kun i ringe grad berørt og står derfor i sin oprindelige udformning.

Yderligere information

  • Adresse: Frederiksborg Slot, 3400 HIllerød
  • Afstand: 11 km

Fredensborg Feriehuse - Davidsvænge 7 - 3480 Fredensborg - (+45) 48 48 48 76


© 2014-17 Fredensborg Feriehuse